Almen genoptræning

Individuelt tilpassende genoptræningsprogrammer til lige præcist dit problem.  Egnet til specifikke skader i bevægeapparatet eller efter operation.

Neurologiske hold

Kombineret holdtræning hvor der indgår ekstra balancetræning, koordinationstræning og desuden individuelt tilpassede øvelser for den enkeltes problemer. Der ydes tilskud fra sygesikringen, hvis du har henvisning fra din læge.

Ryghold

Holdtræning i klinikkens egen træningssal.  Et tilbud til mennesker med artrose (slidgigt), smerter og nedsat funktion efter diskusprolaps.

Der ydes tilskud fra sygsikringen, hvis du har henvisning fra din læge.

G.L.A.D.-hold

Træning af knæ og hofter for mennesker med artrose.

 Der ydes tilskud fra sygesikringen, hvis du har henvisning fra din læge.

Knæhold

Et træningstilbud til patienter med skader i knæene – både postoperative og dem som skal behandles konservativt.

Der ydes tilskud fra sygesikringen, hvis du har henvisning fra din læge.

Pilates

Pilates træningen vil foregå med fokus på foamroller, redondobolde og små bolde, der er effektive til muskel og mobilitetstræning samt udstrækning og afspænding - og de er geniale til at guide bevægelser. Foamroller og bolde bruges også til mere dybdegående massage af bindevæv og muskulatur.

Oplev endvidere hvordan pilates øvelser fremmer mobilitet og styrker stabilitet. 

Inddragelse af funktionelle øvelser for den elastiske bækkenbund vil der også være fokus på. Bækkenbundens og hele bækkenets elasticitet er af stor betydning for bækkenbundens funktion.

Vi vil komme omkring psoas, den dybeste mavemuskel og måske den vigtigste stabilisator for ryggen.

Kaptajn Jespersens herregymnastik

Old-school herregymnastik under kyndig ledelse af Morten Thastum.

Træningen er bygget op af lige dele åndenødsskabende opvarmning, hård, kontant styrketræning og mobiliserende øvelser og udspænding af stive kroppe. Det eneste du ikke får er kolde afvaskninger, med mindre du selv løber ned og hopper i fjorden bagefter.

Gravid- og efterfødselstræning

Holdtræning for kommende og nybagte mødre, som gerne vil styrke kroppen inden og efter en fødsel.

Vores fokus er på at skabe et trygt og støttende træningsfællesskab, hvor der tages hensyn til de forandringer, kroppen står midt i og overfor efter graviditet, fødsel, kejsersnit mm

Træningen vil indeholde generel styrketræning, bækkenfokuseret styrke, kredsløbstræning og udspænding.

Hold mandag kl. 10 - 11 i Løvesalen

Hold torsdag kl. 11 - 12 i Løvesalen

Blide bevægelser

Træning med fokus på dig og din krop🌿

Har du længerevarende smerter - fx fibromyalgi - og savner du et trygt sted at bevæge dig, hvor der tages hensyn til netop din dagsform?

Blide bevægelser er et træningshold for dig, der ønsker at genopdage glæden ved bevægelsse. Træningen læner sig op ad den nyeste viden om kroniske smerter og tager udgangspunkt i kroppens ressourcer, ikke begrænsninger.

🔸Rolig og nænsom træning - primært på måtte og med egen kropsvægt
🔸Fokus på positive kropslige erfaringer og mestring
🔸Øvelser, der kan tilpasses alle niveauer - uanset dagsform
🔸Trygt fællesskab med plads til dig

📍Træningen foregår i vores kliniks nye Løvesalen, Østergade 14b og varetages af fysioterapeut med viden om både bevægelse og smertehåndtering.

HOLD mandag kl. 12.30 -13.30

For at kunne deltage på holdet skal du have lavet en aftale med en af klinikkens fysioterapeuter

Cirkeltræning

Indeholder styrke- og konditionsøvelser som passer til alle.

Yoga for alle

Uanset hvem du er, uanset din krop, så har du den perfekte krop til at dyrke yoga. 

Undervisningen foregår på hold, og vi laver alle den samme øvelse, men  vejledningen tager udgangspunkt i din krop og dens muligheder og begrænsninger. 

Nogle gange vil vi arbejde meget kraftfuldt andre gange mere genopbyggende og afspændende; vi arbejder med balance, åndedrag, at have hovedet nedad, at fokusere indad i kroppen og nogle gange små flow, vi udfordrer os selv og oplever, at vores krop kan meget mere, end vi tror ... og vi griner :-D    

EFTERÅRSSÆSON

Hold tirsdag kl. 17-18.30  start den 2-9-2025 og sidste gang er 25-11-2025 (ingen hold 04-11-2025)

Pris: kr. 1080,- for 12 gange

Yoga for øvede

Yoga for øvede er for dig som har dyrket yoga i mindst 3 år. Vi fordyber os og går dybere i stillingerne, så det er vigtigt, du kender en del stillinger, og at du kender din krop sådan nogenlunde.

Deltagelse på hold efter en samtale med yogainstruktør Dorit Læbel

EFTERÅRSSÆSON

Hold torsdag kl 17.30 - 19.00 start den 4-9-2025 og sidste gang er 27-11-2025 (ingen hold 06-11-2025)

Ring gerne på 98542393 for kontakt til Dorit vedr. samtale

Pris: kr. 1080,- for 12 gange

God Morgen, Mariager

Vi strækker, styrker og balancerer og vores redskaber er stor og lille bold og vores egen krop.

Efter kroppen er arbejdet godt igennem, er der en kop te/kaffe til de, som har lyst til også  at arbejde stemmebåndene igennem. 

Kom og sig goddag til kroppen, dagen og måske din nabo :)

Hold Tirsdag kl 9.30 - 10.30

Pris: kr. 50,-